I morgen er dagen, hvor jeg drager
mod Tianjin i Kina, hvor jeg skal tilbringe de næste 6 måneder af mit
oplevelseslystne liv. Tianjin er en mindre provinsby på 10 mio. mennesker, der
ligger en times tid fra Beijing (eller 5 afhængig af den kinesiske trafik), og
denne provinsby skal være mit hjem de næste 6 måneder. Jeg skal arbejde på en
skole kaldet Cathay Future, hvor jeg skal undervise skoleelever i engelsk med
hjælp fra en kinesisk hjælpelærer – og aldersgrupperne for disse elever, jeg
skal undervise strækker sig - vist nok – fra 2-14 år. Ja, de lærer allerede
engelsk fra 2-års-alderen(!!) i en klasse, de kalder babyclass. Jeg satser på
at ansøge om at få elever i pre-school, der vistnok svarer til 0.-1. Klasse,
hvor jeg kan lege og synge med dem (yes!). Jeg glæder mig så meget til at møde
min klasse, men også til at komme til Tianjin og bo med en gruppe danskere, som
man ikke på forhånd kender – det bliver en udfordring, jeg tror på kan betale
sig at tage op! Desuden har jeg forhåbninger om, at kunne gemme mig fra de 10
mio. paparazzier a.k.a. kinesere, der er tossede med mit (eksotiske haha) hår,
nu når der er 14 af os!
Lige nu sidder jeg i toget mod
København, hvor jeg skal have en overnatning ved min faster inden jeg i morgen
tager afsted mod det store land. Tankerne flyver rundt i hovedet på mig; tanker
om og tanker til de mennesker, jeg holder aller mest af og tankerne om de hårde afskede, som jo heldigvis er på gensyn - bare først om et halvt år og 6 uger til min familie, som kommer og besøger mig. Jeg tror på, at det er
sundt at savne, dog tror jeg, at denne her bliver en ordentlig mundfuld at
kæmpe mig igennem, men I CAN DO THIS. Sommerfuglene sværmer i min mave som bier
om en honningkrukke - jeg glæder mig! Og
lørdag, hvor vi lander i Beijing, starter et nyt eventyr så langt væk fra Danmark
og de vante rammer, som jeg overhovedet kan komme. Det er som at rive alle sine
rødder op og bare springe ud i det, sætte alle ens relationer og alt det
velkendte og sikre på prøve, som spillede man poker – det er også det, der gør
det lidt spændende, ikke? Suset når man vinder – og denne gang forhåbentlig på
udvikling af mig selv og mit perspektiv fra nyudklækket studine til nyudklækket
engelsklærer i Kina. Jeg glæder mig til at opleve den kinesiske kultur og befolkning
på helt klods hold og til at dele mine vestlige værdier med de fine små
kinesiske børn, og samtidig få skubbet mine grænser til yderpunkter, jeg endnu
ikke har lært at håndtere. Verden bliver mindre og mindre, og vi må gøre hvad
vi kan, for at følge med.
Jeg kommer i de næste 6 måneder til
at savne Danmark og alle de fantastiske mennesker (og A-bar!!), der hører med, helt
forfærdeligt meget, men jeg er forhåbningsfuld omkring, at denne oplevelse bliver
al savnen, og længslen efter danske krammere og en god rubber med leverpostej,
værd.
Vi ses om 6 måneder, Danmark!
PS - utroligt nok lykkedes det mig at lukke min kuffert og holde mig på de 23 kg - ser her, hvorfor mine forældre var bekymrede for lynlåsen på kufferten! (pps. lillesøster sofie hjalp mig med at rulle alt mit tøj i små pøller, så det kunne være der!)
Før- og efterbillede af kufferten!
Har så ondt af den stakkels kuffert.! den er jo over foderet hehe.
SvarSletHåber det bliver den fantastiske oplevelse du leder efter. hel og lykke med turen.
knus mona