tirsdag den 25. februar 2014

Nha Trang

Den 22. Februar ankom vi til Nha Trang kl. 06.00 om morgenen og tog hen på vores Hostel, hvor Aleks og Mette ventede på os - så hyggeligt at se dem igen! De havde bestilt en bådtur til os alle sammen. Vi fik lige lov til at sove et par timer og så tog vi ud til en af aleks' danske venner som også er turarrangør, hvor vi snakkede med ham inden vi tog på lokalt marked og købte ind til mad så vi kunne få noget at spise på turen! Vi tog ud og sejlede, hvor vejret var så dejligt! Endelig har det gode vejr ramt os :-) vi snorklede ved et koralrev og fiskede - og de koralfisk vi fangede fik vi også til aftensmad! Og sad ellers bare og hyggede på båden inden turen gik mod kysten igen ved solnedgang. Vi tog tilbage til Kim - turarrangøren og fik aftensmad på hans restaurant 'los cantinos' og tog et smut ud og fik nogle drinks inden vi skulle hjem og havde lidt søvn!

den 23. Februar lejede vi nogle scootere og kørte langs kysten ud til et smukt vandfald! Mette og jeg delte en scooter og skiftedes til at køre - det var sjovt. Vejen derud var så smuk, der var hav, små hyggelige havne med ensfarvede kuttere, fiskemarkeder, rismarker og lokale landsbyer - man fik dog mere gavn af det når man sad bagpå og ikke skulle holde øje med vejen! Vi kom ud til vandfaldet - men inden vi kom helt derop skulle vi ud på en mindre trekking-tur igennem glatte klipper og jungle. Det var så sjovt at hoppe fra klipper ned i små laguner omkring vandfaldet og de lokale elskede af vise os, hvor højt oppe de kunne hoppe fra og hvor vilde stunts de kunne lave på vejen ned og ih hvor de klappede da mette, mette, Sebastian og jeg(!!) hoppede fra den 7 meter høje klippevæg ned i lagunen under os - det gav sus i maven og satte min højdekræk på prøve, men det var smadder sjovt! Da vi kom hjem spiste vi aftensmad på den lækreste italienske restaurant midt i denne russer-overtagede by (alle skilte, menukort osv. Står også på russisk fordi de russiske turister har invaderet!) og det var mettes sidste aften inden turen går tilbage til Kina og hjem til Danmark for hende. Derefter kørte vi på et turist-skrammel-marked og kiggede på bras og så gik vi en tur ved stranden i mørke og Sebastian og Mads skulle selvfølgelig ud og prøve de kæmpe høje bølger, der kastede sig ind over stranden og de blev da også slynget rundt! 

Den 24. Februar tog vi alle et smut ud til Vinpearl, som er en ø ejet af en ukrainsk milliardær, besat af russiske turister og derudover det lækreste ferieparadis, der virkelig bare har ALT! Han skulle efter sigende havde ødelagt alt koralrev omkring øen fordi han har lavet alle de flotte sandstrande. Vi startede med at tage i forlystelsespark, derefter lå vi på stranden, tog til dyre-cirkus og sluttede af i vandland! Det var så dejligt at slappe af derude. På vej hjem og derover tog vi verdens længste cabel-car over vand, og det var så smukt med alle de ting, man kunne se deroppefra! Der var spækket med russiske turister og den russiske pop-musik kørte i baggrunden i hele parken dagen lang, men det var et sjovt sted! 

I går den 25. Tog vi ud til en abe-ø, der ligger et stykke uden for Nha Trang. Vi kørte på scootere derud og sejlede over til øen. Allerede da vi havde trådt 5 meter ind på øen blev vi mødt af den første af de meget berygtede aber, drengene havde taget nogle bananer med, som de ikke lige sådan ville slippe, så det startede nærmest en krig mellem drengene og aberne, hvor aberne sprang op på dem og stjal bananerne, hev dem i tøjet osv. Det var ret sjovt at se på! Vi andre nøjedes med at fodre mor- og babyaberne, så der var ikke lige så meget ståhej! Men der har været lavet mange forsøg af østeuropæere på aberne, og de får ikke andet mad end det turisterne bringer til dem, så de er ret aggressive desværre! Vi sluttede af med at bade på den smukke tilhørende strand inden turen gik ud til Kim, som skulle hjælpe os med vores næste projekt - vi har besluttet at få sendt vores tasker til Ho Chi Minh og så tage motorcykler her fra Nha Trang hele vejen ned gennem Sydvietnam og aflevere dem i Ho Chi Minh inden turen går til Cambodia! Det er ret spændende, og jeg glæder mig til at komme på motorudflugt selvom det også er lidt skræmmende! I morgen skal vi bare ligge på stranden og nyde det og grille mad hos Kim om aftenen og den 27. Går turen så mod Syd på motorcykel! Nha Trang har virkelig været et skønt sted at være, helt sikkert et sted jeg kommer tilbage til! 

















Ingen kommentarer:

Send en kommentar