Jeg undskylder på forhånd for manglende billeder, men jeg opdaterer blog fra mobilen mens vi er i Kina - dem må I have til gode! :-)
Den sidste uge i skolen var underlig, men også rigtig hyggelig. Det var som om alting så anderledes ud når man vidste at nogle af tingene fik vi i denne uge at se og opleve for sidste gang. Selvfølgelig har vi muligheden for at komme tilbage til skolen og sikkert også nogle af de mennesker, der hører til skolen som den ser ud lige nu, men for eksempel mine topclasselever får jeg nok ikke at se igen, da de kun har et semester tilbage i pre-School og til sommer begynder de så i forskellige primary schools. Den sidste tid har børnene lavet mange shows, så de har været enormt trætte, og der er næsten ikke blevet undervist og de har i stedet fået lov til at lege, hvilket egentlig er ret forfriskende at se. Jeg har så også fået lov og haft lysten til rigtig at lege med børnene og snakke med dem - super hyggeligt! Desuden har vi været ude at spise næsten hver aften for at sige farvel til stamstederne og karaokebaren samt for at hygge os sammen alle sammen i den sidste uge. Torsdag sagde jeg farvel til min topclass, da jeg ikke underviser dem om fredagen, så jeg havde taget slik med til børnene og nogle små gaver til mine lærere. De blev super glade og mange af børnene havde også lavet tegninger til mig og havde købt kinesiske gaver - det var så sødt! Det sødeste var, at hver elev rejste sig op og sagde en sætning til mig, som min lærer så oversatte. Det var for eksempel sætninger som 'jeg elsker dig', 'jeg kommer til at savne dig', 'jeg ønsker dig godt helbred og rigdom i fremtiden' osv. Det var såååå sødt og jeg kunne helt mærke tårerne presse sig på. Bagefter lavede vi kæmpe gruppekram og så var det ellers slut som engelsklærer i topclass 5. Det var anderledes at sige farvel til topclass, for i modsætning til intermediate kunne man se, at de godt forstod, hvad de skete, at de godt vidste, at i næste semester ville der komme en ny foreign teacher og lære dem engelsk. Det er en proces de er blevet vænnet til helt fra babyclass. Desuden arvede min topclass Pálls frø, som han havde fået i gave - så jeg var bare verdens bedste, da jeg kom og præsenterede den!
Fredag samlede jeg begge mine intermediate-klasser og så havde vi ellers også en sidste engelskundervisning og slik-ædegilde. Vi hyggede os rigtig og her havde børnene også lavet tegninger og havde små gaver med. Mange af elverne var allerde taget på ferie i det kinesiske nytår, så i den ene klasse var der kun 3 elever tilbage, som jeg fik sagt rigtig farvel til. Da jeg krammende dem farvel i endnu et kæmpe gruppekram, hvor alle børnene kyssede mig og skreg 'I love you' og jeg sagde 'bye bye' var der også et par stykker, der sagde 'see you tomorrow' så på den måde kan man måske sige, at enten kender de ikke betydningen af sætningen eller også havde de ikke helt forstået, at der næste semester ville komme en ny lærer, for at lære dem engelsk.
Det første hold - Mathilde og Mads, sagde vi farvel til fredag, hvor de dragede ud på en lang togtur mod Tibet. Páll, Mette, Sebastian og jeg dragede mod Luoyang søndag og resten rejste mod Luoyang mandag.
I Luoyang har vi haft nogle gode dage og hotellet har været ... ja, spændende... vi blev i hvert fald ramt af noget slemt udslæt vi tror er forårsaget af sengemider, men derudover havde vi nogle fine dage der. Det er en rigtig smuk og meget historisk by, og Luoyang-ianerne er ikke vant til udlændinge! Og slet ikke udlændinge, der kan snakke kinesisk! Vi er blevet overbegloet og bagtalt som aldrig før og taget billeder af og med, det er i og for sig også sjovt at opleve deres reaktioner når de for første gang ser en vestlænding.
Mandag landede vi i Luoyang efter 17 timer på hardsleeper - luksus i forhold til, hvad vi fandt ud af ventede os på næste togtur. Vi tog mandag ud og se White Horse Tempel, som ville have været rigtig smukt, hvis det ellers var færdigt... Der var nogle templer, der var fine nok derude og der lå også en hyggelig park bagved, som vi gik tur i, og så var det ellers tid til at komme hjem og tage en laaang morfar i Hostel-sengen. Om aftenen tog vi på snack-street, som overraskende nok var virkelig lækkert! Det var en masse boder med lokal kinesisk mad, hvor man kunne gå fra bod til bod og vælge alt fra ristede kastanjer, flåede frøer, dumplings, brød i alle afarter og mange andre kinesiske specialiteter.
Tirsdag tog vi til Shaolin Tempel, som lå 2 timer væk fra Luoyang. Det var en utrolig flot bustur derud, da den gik igennem små landsbyer, hvor man så en side af Kina, som vi ikke havde set på samme måde før. Alle var meget fattige og levede i små landsbyer ved bjergenes fødder og op af bjerget. Templet lå i en rigtig flot og stor park oppe i bjergene omgivet af smuk natur og meget historie da det var et tempel, hvor mange års kampsportsteknikker blev udøvet af unge drenge, som var meget talentfulde - det så vi i et Kung-fu-show de optrådte med senere. Desuden var der en pagodeskov, som var utrolig smuk i sollyset. Det var også helt sjovt at se alting klart, da der her ikke var ret meget smog og der var klar himmel - bare dejligt!
Onsdag tog vi alle sammen - også dem, der var kommet tirsdag, et smut ud til Longmen-grotterne, som var en hel masse buddhaer i alverdens størrelser, som var hugget ud i klipperne. Der var to kæmpe klippevægge med trappessystemer, der førte rundt til grotterne med buddhaerne delt af en flod i midten. Igen fik man Luoyangs smukke natur at se.
Torsdag tog vi alle sammen ud for at tage et kig på den gule flod, som skulle være på sit bredeste omkring Luoyang. Først gik vi en tur på motorvejen som gik over floden og derefter under broen, så vi kunne røre ved den - sejt, ikke? Derefter tog Mette, Mette, Chris og jeg ud og så en rigtig flot og stor pagode og om aftenen tog vi alle på snackstreet igen for at gentage successen fra den anden aften med lækre kinesiske retter.
Fredag sov vi længe og tog en tur ned til den gamle bydel i Luoyang, hvor vi så udendørs markeder, tårne, traditionelle musikbutikker og kostume og optogsbutikker, som lavede ting til det kinesiske nytår. Man kan om aftenen her også se og høre, at det kinesiske nytår er skudt igang, da der er blink og brag fra de mange raketter, der bliver fyret af. Páll og jeg tog ud og spiste sammen, da det var hans sidste aften sammen med ham, inden han skulle hjem til Tianjin og derefter helt til Danmark.
I skrivende stund sidder jeg i midtergangen i et gammelt kinesisk bumletog på vej fra Luoyang til Chengdu blandt flere kinesere end der nogensinde burde tillades blev mast ind i et tog - og deres husdyr! Et døgn skulle turen gerne vare uden forsinkelser. Spytklatterne, æbleskrogene, hønsefødderne og kopnudlerne flyver om ørerne på os, mens kineserne maser forbi os. De billetter vi havde købt var hardseat, som i forvejen er noget af en udfordring, men da vi fandt ud af, at de billetter vi havde fået var STÅPLADSER var vi da lige ved at omkomme og skyndte og at købe et mikroskopisk klapsæde. Jeg vil ALDRIG NOGENSINDE beklage mig over den danske offentlige transport igen, og selvom jeg har lært at være meget overbærende, når det kommer til kinesere, så er de ikke sjove at sidde så tæt op af i så lang tid! Jeg er spændt på, om jeg får lukket et øje, og jeg glæder mig som en sindssyg i et kinesisk tog til at komme til Chengdu og i seng.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar