16/10-13
I dag var vi helt udkørte og
besluttede os for at sove længe inden vi gik på mere opdagelse i Beijing. Vi
besluttede at tage ud og se Himlens tempel, som er et rigtig smukt tempel med
tilhørende vidunderlige park med ekkomure, folk der danser og snakker og meget
andet. Det var også rigtig dejligt vejr – det helt rigtige vejr til at se et så
fint et tempel. Mormor var rigtig imponeret over, hvor meget de gamle mennesker
så ud til at hygge sig sammen i parken og at mennesker og familier af alle
aldre samledes med venner og bekendte i parkerne og spillede kort, strikkede og
meget andet sjovt.
Da vi var færdige ved det Himmelske
tempel tog vi et smut tilbage til silkemarkedet – vi skulle lige have lidt
flere nike-sko! Da vi var færdige med at shoppe de nødvendige tog vi tilbage
til hotellet, hvor jeg så kørte til Beijing Nan for at komme til Tianjin og de
andre kørte til Beijing West for at tage bumletoget til Xi’an. Søndag den 20.
Skal jeg flyve ned til Chengdu og møde dem der, hvor de kommer med toget fra
Xi’an, så fortsættelse på familie-eventyret-i-Kina følger.
Her er lidt billeder fra min dag:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar