tirsdag den 17. september 2013

13/9-13


13/9-13

Fredag den 13. Bum bum bum – lad os se, hvad det fører med sig! Om dagen skulle vi på tur hele Kindergarten ud til en farm – først en med dyr og derefter en med blomster. Det er lidt sjovt at se, hvad en farm i Kina indebærer, for der er ikke snakke om heste, grise, køer og får, som vi danskere kender fra alle børnesangene, men næ nej, der er kronhjorte – dog med afskårne horn og strudse! Derudover skulle børnene grave kartofler op og alt muligt andet sjovt! Det er begrænset, hvor meget leg børnene har i hverdagen – ja, til trods for, at de kun er børn er der utroligt mange regler, der skal følges, så det var dejligt at se dem slå sig lidt løs! Blomsterfarmen var også rigtig hyggelig og det var sjovt at se, at mange af de blomster vi har indenfor, har de i haven – det er trods alt også mellem 25 og 30 grader herovre stadig – og luftfugtigheden – puuuha! Jeg fik taget billeder med børnene og lærte dem lidt om blomster – man har vel været Plantorama-pige :-)

Om eftermiddagen havde vi vores første kinesiskundervisning med sprog – vi starter helt fra scratch med udtalelse, så det er helt udmærket da den kinesiske udtalelse er meeeeget anderledes end den danske! Da vi var færdige med vores lektioner hen på eftermiddagen og havde spist aftensmad besluttede Sebastian, Mette og jeg at tage en dag tidligere af sted til Beijing – det er nu den dårlige karma omkring fredag den 13. kommer ind! For hvor svært kan det være at finde et ledigt hotel i Beijing? Meget svært åbenbart! Vi prøvede 8 hoteller i løbet af 4 timer, hvor vi traskede rundt i Beijings gader og blev afvist gang på gang med ”only chinese people” – hvor diskriminerende! Men til sidst fandt vi et dyrt hotel, der havde plads og lyst til at have os boende, så der var vi desperate nok til at tage det trods prisen. Vi faldt lynhurtigt i søvn, så snart vi havde lagt vores tasker – så meget for den ekstra dag! Jeg havde heller ikke regnet med, at vi skulle gå så meget, så med mine ballarina-sko nåede jeg at slide al hud af mine fødder – av! Og oven i den milliard myggestik jeg havde i forvejen, hjalp det ikke at komme ind i det fugtige Beijing også.

Her er billeder fra min dag:























Ingen kommentarer:

Send en kommentar