torsdag den 26. september 2013

siden sidst - 26/9-13


26/9-13

Siden sidst – dagene er begyndt at flyde lidt sammen og hverdagen er efterhånden begyndt at falde på plads og ind i en normal rytme, som skal være min rytme de næste måneder. Vi står op og går på arbejde, tager middagslur i siestaen og på arbejde igen og oplever ting/ser film (og tager på Helen’s) om eftermiddagen/aftenen. For et par dage siden inviterede John – en af de ældre foreign teachers os med ud for at spille fodbold på et foreign-team i Tianjin. Vi havde troet, at det var en gang hyggebold med nogle uduelige kinesere, men vi fandt så ud af, at det var kvalifikation til at divisionshold bestående af foreigners! Drengene spillede med og det gik fint, de ville dog ikke spille med en anden gang, så takkede pænt nej tak til en plads på holdet. Pigerne løb et par runder på atletikbanen, der omkransede fodboldbanen – den kamp havde vi opgivet på forhånd!

Ellers får vi bare cyklet rundt i Tianjin og er ellers ret udmattede om eftermiddagen efter at have brugt al sin energi på kinesiske børn hele dagen. Min topclass er ved at lave et show lige pt – de er så søde! Og min intermediate class er ved at lære om vejret, så jeg har lavet et lille english-corner til dem i klasseværelset.   

Der har været rigtig varmt de sidste par dage, så meget af tiden har også gået med at ligge på tagterrassen og suge lidt solstråler til os gennem smoggen og så bagefter gå ned og børste det tykke lag smog af os, som også er blevet suget med – mhm dejligt! Vi fik dog lige et massivt regnskyl i forbindelse med tyfonen fra Hong Kong, så en dag faldt temperaturen fra 30 til 15 grader – vi var lige ved at købe vinterjakker hele bundtet, men så steg temperaturen heldigvis igen!

Aleks, Sebastian og jeg lavede en sang til børnene, der skulle lære dem om, hvilke redskaber der var på badeværelset og i køkkenet (en del af pensum) og det var bare et hit! Tre store danskere med guitar og lærebøger var bare sjovt! Vi sang og dansede og blev bedt om ekstranummer og mine lærere var meget tilfredse med vores præstation.

I dag har hele intermediate-årgangen dystet i forskellige dyster i stedet for morgen-kung-fu/-sang – det var så sjovt at se, og hvor var de søde! Desuden er mine topclass taget på bjergtur, hvor jeg skulle have været med, men skolen besluttede at gemme ressourcerne til december, så jeg skal med dem på skitur i stedet – det bliver sjovt, hvis det bliver til noget! Det var noget af en farvel-ceremoni, som topclass fik, da de skulle afsted, det var med taler, flaghejsning og sang – de havde også militær-uniformer på trods de kun er 5-6 år, så det var ligesom at se små soldater rejse ud i krig – dog med hello kitty-rygsække på ryggen.

På tirsdag er der national day i Kina, så vi har fri en uges tid og det er her turen går til Xi’an fra tirsdag til lørdag (tror jeg), der venter os så en 18 timers lang togtur på HARDSLEEPER(!!) sammen med diverse kinesere, da Sunny ikke kunne skaffe os billetter i samme kupé, så det bliver jo også spændende at prøve….. host host. Men jeg glæder mig til at komme derned og se det hele og især terrakotta-krigerne!

I aften har vi været en tur i fjernsynstårnet i Tianjin – og denne gang var jeg med deroppe! Jeg fik overvundet min højdeskræk og kørte op i det 257 m høje tårn! Det var så smukt, man kunne se smoggen i horisonten og en stor del af Tianjin i 360 grader.

Her kan i se nogle billeder fra den sidste uges tid: 

Her spiller drengene fodbold


Her oplever vi "tyfonen"


Mit english-corner i klassen


Her optræder Aleks, Sebastian og jeg


Mine børn laver show


Vi cykler rundt i Tianjin


Lise ser film alene


Vi har endelig fået et spejl!


Her tager vi sol på tagterrassen


Min topclass bliver sendt afsted på tur








Dysterne, som børnene deltog i



Her kan I se, hvor Xi'an ligger i forhold til Tianjin





Et bevis på at jeg faktisk var oppe i TV-tårnet

Ingen kommentarer:

Send en kommentar