mandag den 9. september 2013

6/9-13


6/9-13

Om fredagen var vi stadig mega trætte – man kommer virkelig til at lide af søvnmangel hernede, for man vil bare ikke gå glip af noget! Vi var lidt zombier i skolen ligesom dagen før – det er lidt svært at deltage, når det hele foregår på kinesisk og man stadig ikke underviser, men så leger jeg lidt med børnene :-) Om eftermiddagen var nogle af os til ”Teacher’s activities day” – her skulle vi besøge nogle børn i en anden afdeling, som aldrig havde mødt en foreign teacher før. Det var lidt sjovt at se deres reaktion, for det er meget nyere for dem end for mine egne klasser, der har haft foreign teachers før. Vi legede med piberensere og så skulle der tages billeder til avisen – alting var meget opstillet med fotografen, men det var også fantastisk at se, hvor forundrede børnene var over at se os – og over at vi ikke snakkede kinesisk. Så havde jeg skypemøde med mor – som havde fødselsdag!

Om aftenen var det tid til vores første bytur i Tianjin cityyyy! Vi tog på en bar der hedder ”Helen’s” som er en bar, hvor der kommer unge kinesere og universitetsstuderende – det er vanvittigt hvor mange polakkere, der også er her! Men det var vildt sjovt at drikke med kineserne og det er underligt at tænke på, at for os er det dem, der er eksotiske, men for dem er det os, der er eksotiske at se på – og I kan tro, vi blev begloet! Derefter tog vi på et kæmpe diskotek, der hedder ”Le Nest”, hvor der var alt fra rap til rige unge kinesere til poledancere til blomstrede jakkesæt osv. Vi gav den gas på dansegulvet, og alle kineserne flyttede sig for os. Det kostede 250 yuan for almindelige kinesere at komme ind, men for foreigners er det freee ;-)
Da jeg kom hjem fra byen skypede vi alle sammen med min familie, der var til fødselsdag ved mor – det var hyggeligt!

Her er der lidt billeder fra min dag:













 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar